Hvor er folkeskolen på vej hen?
Keld Søgaard
Folkeskolelærer
Print
Folkeskolen i medierne
Folkeskolen er i alles søgelys for tiden. I aviser og på TV hører vi om denne ”verdens dyreste” folkeskolen, som langt fra leverer ”varen.” Politikere og avisskribenter falder over hinanden for at komme med deres bud på, hvordan vi retter den synkende skude op. Danmark blev for et par år siden middelmådigt placeret i den såkaldte PISA rapport udarbejdet af OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) og dette har medført en strøm af nye tiltag fra vores ihærdige undervisningsminister. Der er indført nationale test helt ned i de små klasser, der er indført prøver i de fleste fag, der er lavet undervisningsplaner, som beskriver hvilke færdigheder børnene skal kunne på de forskellige alderstrin. Gruppeeksamen er afskaffet i 9. kl. Lærerne skal udfylde elevplaner for hver eneste elev i hvert eneste fag to gange om året. Alle disse tiltag og mange flere på vej skal give Danmark en højere placering i PISA- rapporterne.
Men er det den rigtige vej at gå? Blandt lærerne er der stor frustration og mange mener, at vi bevæger os ad den forkerte vej. Men det er tydeligt, at politikerne bag det nye folkeskoleforlig ønsker en ideologisk styring af folkeskolen, som hovedsaglig tager udgangspunkt i en økonomitænkning. Derfor er ingen interesseret i at lytte til hvad lærerne har at sige.
Men hvad siger den esoteriske lærer om undervisning og uddannelse?
Undervisningens sande opgave ifølge esoterisk visdom
Alice Bailey beskriver i ”Undervisning i den ny tidsalder”
Hovedformålet for den fremtidige undervisning må være.
- At koordinere og samstemme tænkeevnen og hjernens gennem en korrekt forståelse af mennesket indre konstitution, især af det æteriske legeme og kraftcentrene.
- At bygge bro mellem hjerne- og tænkeevne- sjæl og således skabe en integreret personlighed, som er et stadig bedre udtryk for den iboende sjæl.
- At bygge broen mellem den lavere tænkeevne, sjælen og den højere tænkeevne, således at en opbygning af personligheden bliver mulig.
Den tiltagende sjælsbevidsthed skal fremmes gennem:
1) Vilje eller hensigt. Forståelse for at livet er bevidst styret af et åndeligt formål.
Undervisningens sande opgave er at skole det lavere menneske i at skelne rigtigt og at udvikle sensitivitet over for sjælens visioner, således at han/hun kan skabe i overensstemmelse med sjælens hensigt og yde det på jorden, som skal være hans/hendes bidrag til helheden.
Med andre ord, så er det den personlige udvikling, som er hovedformålet med undervisning.
Udviklingen af det hele menneske
I skolen i dag er vi desværre kun få, som arbejder med et bevidst kendskab til den esoteriske visdom, men ideen om at skolen er for livet og at udviklingen af det hele menneske er det centrale har stort rodfæste blandt lærere.
Dette afspejles ligeledes i folkeskoleloven, som nævner at skolen skal fremme udviklingen af det hele menneske.
De sidst 30 år har dette været kendetegnet for den pædagogiske udvikling i den danske folkeskole, men den nuværende regering ønsker ideologisk at gøre op med denne tænkning. Nu skal fagligheden i centrum og formålet med undervisningen er firkantet sagt, at eleven skal være godt rustet til at kunne indgå i erhvervslivet.
Faglighed har selvfølgelig høj prioritet også blandt lærere, og alle skoler udvikler konstant metoder til styrkelse af fagligheden. Lærere efteruddannes og der holdes læsekonferencer og andre tiltag, som skal styrke fagligheden.
Men vi lærere møder nogle meget konkrete problemer, som ikke blot løses ved indførelses af flere test eller ved en centralistisk styring af læseplanerne.
Vi mødes hver dag af en masse dejlige, nysgerrige børn, men også en hel del børn, som mangler voksenkontakt og som har svært ved at indgå i et alm. klassefællesskab. Vi har mange tosprogede elever, som skal integreres og vi har mange børn af belastede familier. Det betyder, at der bruges meget tid i skolen på personlig kontakt med eleverne, løsning af konflikter og andet ”socialpædagogisk ” arbejde.
Blot det at få ro til at undervise kræver sin mand/kvinde.
Vi har i Danmark aldrig før haft så mange børn henvist til specialskoler, som vi har for tiden.
Men at vi i den danske folkeskole tager os tid til at i møde gå børnenes behov og betragter dem som selvstændige individer, som ikke blot skal have en masse lærdom proppet i hovedet, er medvirkende til at danske børn i undersøgelser om trivsel, giver udtryk for at de er glade for at gå i skole i modsætning til finske børn (Finland ligger højest placeret i PISA- rapporten)
Dette er fantastisk værdifuldt og overses fuldstændigt i den danske mediedebat!
Den danske folkeskole skaber glade børn. Hurra for det. Er det ikke glæden ved indlæring, som motiverer en til at lære hele livet?
Men dette bliver sværere med den stigende fokusering på faglighed og med krav om at eleverne skal beherske de samme færdigheder på et givent alderstrin (fælles mål som undervisningsministeriet kalder dette) - vi der underviser ved, at det er fuldstændig urealistisk, da børn befinder sig på forskellige udviklingstrin.
Test og prøver presser lærerne til at ensrette undervisningen og meget kreativitet kan gå tabt.
Alt er selvfølgelig ikke sort på hvidt og at der nytænkes i folkeskolen er kun ganske glædeligt.
Men hvis man inddrog lærerne i denne proces og lod initiativet med hensyn til evaluering påhvile de enkelte skoler og lærere, så ville effekten af disse være lang større, men det kræver selvfølgelig en tillid til lærerne og de enkelte skoler, som tydeligvis ikke er til stede i dag..
Individualistiske børn
Børn er mere individualistiske og selvstændige i dag og dette skal vi glæde os over, men det betyder at børn er mere krævende og skal undervises forskelligt. I den forrige folkeskolelov blev det pålagt lærerne at tilrettelægge en undervisningsdifferentiering efter børnenes individuelle behov. Et meget positivt tiltag, som dog er vanskeligt at opfylde med de nuværende rammer. Ifølge den esoteriske lærer, så skal vi i engang i fremtiden vurdere, hvilket sjæleudviklingstrin børnene befinder sig på og tilrettelæge undervisningen derefter. Undervisningsdifferentiering er et skridt i den retning.
Men skal vi tage det alvorligt, så skal enten klassekvotienterne ned eller vi skal have to lærere i klassen, hvilket virkeligt ville rykke både socialt og fagligt - langt mere end diverse test.
Hvad bør vi gøre med skolen i dag
Jeg mener, at hvis vi skal flytte skolen i en retning, som i højere grad understøtter børnenes sjælsudvikling, så skal vi droppe de mange nationale test og lade lærerne og skolerne om at evaluere og så skal vi indføres et nyt fag i skolen, som kunne hedde etik og livskundskab. Dette skal erstatte kristendom og omhandle alle religioner og filosofier bredt. Udgangspunktet må gerne være kristendommen, da vores kultur og samfund er præget af 1000 års kristendom, men faget skal i langt højere grad omhandle en universel livsforståelse.
I dette fag skal børnene lære meditations- og koncentrationsøvelser. Dette vil styrke børnenes kendskab til sig selv og skabe mere ro i børnene og træne dem i at koncentrere sig. I de ældre klasser skal alm. psykologi indgå og på længere sigt læren om sjælen.
Vi skal i højere grad udfordre og udvikle børnenes kreativitet og det er vigtigt at gruppeeksaminer genindføres, så dette at arbejde sammen og udvikle sociale færdigheder udvikles og belønnes.
Naturen skal inddrages mere i skolen og børnene skal ud i naturen for at opleve naturen gennem sanserne og ikke kun mentalt lære om det økologiske kredsløb. Det vil være af stor betydning at kroppen og sanserne inddrages mere, både fordi børn har mange intelligenser og har forskellige indlæringsstrategier og fordi vi skal understøtte udviklingen af intuitionen.
Heldigvis er al skoleudvikling ikke dikteret fra undervisningsministeriet. Der forgår ganske meget kreativt og spændende undervisning rundt på de danske skoler og mange lærere eksperimenterer med forskellige undervisningsformer. Flere skoler har udeskoleordning i de små klasser og på flere skoler arbejdes med fleksibelt skema, som giver mulighed for en mere sammenhængende undervisning. Der foregår et stort pædagogisk udviklingsarbejde på mange skoler og lærere er optaget af pædagogiske debatter. Alt dette peger frem ad og giver håb for at den danske skole nok skal komme igennem og overleve den nuværende tilbageskuende ideologi. Skolen vil og skal fortsætte med det store arbejde, det er at udvikle det hele menneske- som Alice Bailey så smukt udtrykker det – som er sensitiv over for sjælens visioner, således at det kan skabe i overensstemmelse med sjælens hensigt og yde det på jorden, som skal være hans/hendes bidrag til helheden.
”Undervisningen har andre formål end at tilfredsstille materielle behov og gøre livet behageligt.”
Mennesket skal uddannes til at være en intelligent samfundsborger og en selvbehersket personlighed.”
Alice Bailey fra ”Undervisning i den ny tidsalder”.