Print

Læs biografi om dr. Roberto Assagioli

Roberto Assagioli

Oversættelse : Keld Søgård

Et emne af dette omfang, ville kræve en hel bog, hvis det skulle behandles fyldestgørende. En artikels begrænsning tillader mig kun at beskrive kortfattet og nærmest opsummerende, nogle af de pointer, jeg betragter som de væsentligste og som ikke altid er tilstrækkelig belyst og anvendt.
Derfor regner jeg ikke kun med den intelligente forståelse, som kan forventes af læserne af dette tidsskrift og det deraf følgende kulturelle niveau, men også på deres aktive medvirken til at udvikle de forslag som følger og føre dem ud i livet i deres virke som undervisere.
Metoderne til kreativ udfoldelse kan indføres i alle slags skoler med elever på alle alderstrin og ligeledes af forældre over for børn. Fordelen er at indførelsen og effektiviteten er gjort nemmere, da de ikke beror på tidligere løsningsmodeller af de mange teoretiske problemstillinger der er involveret. Tværtimod, bør de som er interesseret i disse problemer, tillidsfuldt forvente at den praktiske udførelse vil tilvejebringe materiale, der vil bidrage væsentligt til problemernes løsning.
Et væsentligt punkt og et som er nødvendigt at være opmærksom på er, forskellen på kreativitet generelt, særligt i forbindelse med undervisning og kunstnerisk kreativitet. Det vil sige, frembringelsen af kunstværker med kunstnerisk kvalitet. Fraværet af denne skelnen er med til at skabe unødig forvirring om emnet. På den anden side kræver en anvendelse af denne skelnen en diskussion om æstetiske værdier, som er forskellige og modsætningsfyldte, og det svære spørgsmål om kriterierne for æstetiske værdier og ligeledes de problemer der er forbundet med evnen til at udtrykke sig kreativt.
To kontraster vil klargøre denne pointe. I en retning kan der være stor ekspertise i kreative udtryk, færdigheder i formelle teknikker, uden noget meningsfuldt eller værdimæssigt indhold. Som en fransk kritiker skarpt kommenterede om en forfatter: "Han har intet at sige, men hvor gør han det godt!" På den anden side er der kreative kunstnere med værdifulde ideer, men med lille evne til at omsætte dem på en klar og forståelig måde. I denne sammenhæng må nævnes Thomas Carlyle, en stor tænker, selvom visse af hans ideer er diskutable, og hvis klodsede stil gjorde meget for at forhindre en god præsentation. Sandsynligvis ville et nutidigt forlag næppe udgive ham uden en stor grad af redigering. (Hvorvidt dette ville føre til en forbedring, må være åben i den videre diskussion!) Færdigheder i præsentation og form betyder derimod mindre for den undervisningsmæssige brug af kreativitet.
Før vi fortsætter, vil det være nyttigt at etablere en klar referenceramme, der viser de nutidige forskelle og konflikter inden for de psykologiske retninger. Med dette mener jeg en specifik opfattelse af den menneskelige psyke, af det som bliver kaldt "det psykologiske rum", hvor i det kreative tager plads. Det følgende diagram med den korte beskrivelse, illustrerer denne referenceramme på en simpel måde. Det har vist sig brugbart i andre sammenhænge. (Assagioli 1961)

 

 

 

1. Den lavere ubevidste
2. Det mellemste ubevidste
3. Det højere ubevidste eller overbevidste
4. Bevidsthedsfeltet
5. Det bevidste selv eller jeg
6. Det højere Selv
7. Det kollektive ubevidste
(jeg har tilpasset ovenstående til bøgerne)

Den kreative proces

Det er en generel antagelse, understøttet af mange beviser, at den kreative proces ofte starter og bæres igennem i det ubevidste. Men der har ikke været nok fokus på de forskellige dele af det ubevidste, dets natur og forskellige kvaliteter og som derfor frembringer meget forskellige resultater. Denne pointe vil blive diskuteret senere hen. Her vil jeg kort beskrive de kreative processer og dets forskellige stadier.

Det første stadie er undfangelsen - resultatet af befrugtningen. Med hensyn til psykisk kreativitet og befrugtning er der mange stimulerende faktorer, der kan opdeles i to hovedklasser; ydre påvirkninger og indre påvirkninger.
Den første gruppe vil blive behandlet senere i det afsnit som omhandler de midler hvormed man kan tilskynde og skabe kreative udtryk.
Lad os betragte de indre spontane drifter. En hver stærk drift ønsker at udtrykke sig i det ydre i handling og når dette er nægtet, fortrængt eller undertrykt da søger det og kan finde indirekte udtryk og tilfredsstillelse gennem en eller anden form for kreativt udtryk. Uden at komme med en fin psykoanalytisk analyse er det tydeligt, at mange litterære produkter repræsenterer et sådant indirekte udtryk for forfatterens indre drifter, begær og følelser. Mange af de utallige kærlighedsdigte og kærlighedshistorier er udtryk for dette. I nogle tilfælde har en forfatter/komponist gjort bevidst brug af dette, såsom Wagner der skrev til Liszt, mens han forberedte Tristan og Isolde: "I mit liv har jeg ikke nydt kærlighedens fulde lykke. Jeg ønsker at rejse et monument over den smukkeste drøm af alle, hvor i denne kærlighed skal blive fuldt tilfredsstillet fra begyndelsen til slutningen, jeg planlægger en Tristan og Isolde"

Den kreative proces' andet stadie er svangerskabet eller udformningen, af vækst og udvikling fra det første "æg", så at sige. Det sker generelt set i det ubevidste. Nogen gange vil det delvist være bevidst med vekslende stadier af bevidst og ubevidst aktivitet. Det kan tage lang tid eller meget kort tid og i nogle tilfælde, hvor den kreative proces udtrykker sig direkte, vil det praktisk talt ske øjeblikkeligt. Det sker ofte for børn.

Det tredje stadie repræsenterer "fødslen" af produktet. Subjektivt vil det være "inspirationens øjeblik" og det kan objektivt beskrives, som det "psykologiske barns" overgang fra det ubevidste til den bevidste del af personligheden. Individet bliver bekendt med og ofte overrasket over den indstrømmende skabning der er opstået i den ubevidste kreative proces, og som tager objektivt form, verbalt eller ikke verbalt. Dette stadie kan fremkomme på meget forskellige udviklingstrin, ligesom det forekommer med det fysiske afkom hos visse dyrearter. Nogen gange er "skabningen" fuldendt og vital andre gange er det stadig umodent og skal bearbejdes og udvikles. I forhold til psykisk kreativitet skal de mere eller mindre ufuldendte produkter udvikles, bearbejdes, poleres og gøres "skarpe".

Det kreative udtryks midler og teknikker

Disse kan inddeles i to primære klasser: Verbale og ikke verbale udtryk. Dette inkluderer ikke kun tegning, kunstmaling, modellering og musikalsk udtryk, men også ekspressive elementer som dans, pantomime, psykodrama osv. For nyligt har der været en voksende og nyttig opmærksomhed på ikke verbale udtryksformer, som for mange er den letteste udtryksform. Desuden foretrækker det ubevidste ikke-verbale måder til præsentation, da de passer bedre til at udtrykke det symbolske indhold.
Over en bred kam kan man sige at alle udtryk er symbolske. I verbale udtryksformer er abstrakte begreber etymologiske symboler for eksterne realiteter. For eksempel stammer" spirit" fra det latinske "spirare", at ånde, anima (sjæl) fra anemos (græsk for vind).
Symboler kan betragtes som forestillinger eller billeder der udtrykker eller skjuler abstrakte ideer eller meningsfulde omstændigheder og situationer. Den psykologiske funktion, som giver mening udtryk gennem symboler er forestillingsevnen og denne vigtige funktion er næsten konstant aktiv i os, også i drømme.
Da denne ekspressive funktion er kreativ, er det korrekt at tale om "kreativ forestilling".
Denne kreative forestilling går forud for og betinger alle kreative udtryk.
Dette generelle overblik har banet vejen for en mere detaljeret beskrivelse af hvorledes man anvender det kreative udtryk i undervisningen.
Det første punkt som opstår, angår det spontane resultat af et sådan udtryk. Vi skal dernæst se på de metoder, som vi kan benytte for at dyrke, regulere og bruge dette i undervisningsmæssige sammenhænge.

Resultater af kreative udtryk

Tidligere referencer har belyst det faktum at resultatet af udtrykket afhænger af det niveau, som det udspringer fra. De mest almindelige kilder er fra drifterne, lysterne, begæret, og følelserne der kommer fra det laveste og det mellemste niveau af det ubevidste. To af disse basisdrifter, de seksuelle og de krigeriske og aggressive kræver speciel opmærksomhed, da de er årsag til alvorlige og presserende undervisningsmæssige problemer.
En undersøgelse af den nuværende verdenssituation anskuet fra en psykologisk synsvinkel, vil klart afsløre, at det meste af dens ondskab og farer hænger sammen med en manglende korrekt kontrol og konstruktiv brug af disse uimodståelige energier, som driver og ofte besætter både individer og grupper.
Derfor er en belysning af passende metoder til at få dem under kontrol og give dem et harmløst udløb, udnytte dem til det yderste til brugbare og konstruktive formål, et tvingende uddannelsesmæssigt, sociologisk og ligefrem politisk mål. Dette nødvendiggør en transformation og hvor det er muligt en sublimering af disse energier.
En sådan transformation bør ikke være kunstig frembragt eller noget der opnås gennem tvang.
Det er en naturlig psykologisk proces og i nogle tilfælde fremkommer den spontant. Sublimeringen af seksualiteten er beskrevet og behandlet af psykoanalytikere og i litteratur, især i biografier er der en overflod af eksempler på transformation af seksualitet til følelsesmæssig, romantisk og idealistisk kærlighed. Ligeledes er det tydeligt hvordan tilfredsstillelsen af den krigeriske lyst stimuleres ved at se andre i aggressive situationer, som fx ved tyrefægtning, boksning og konkurrencesport og kampe i film, så som westerns. Det bør påpeges, at på et højere niveau kan den krigeriske energi benyttes til at kæmpe mod social uretfærdighed og til at tjene humanitære formål.
Men sådan en transformation er ikke let og uden uønskede konsekvenser, men bort set fra det, er behovet for en tilskyndelse og guidning hertil absolut nødvendig. Sådanne midler eksisterer og er tilgængelige. Hvad der er behov for er at udbrede kendskabet til dem og lære og tilskynde til deres anvendelse inden for alle aspekter af det menneskelige liv. (Læs Assagiolis artikel: Forvandling og sublimering af seksualdriften)
Blandt disse midler er kreative udtryk meget effektive og meget velegnet i undervisning.
Dets første direkte resultat er frigørelse eller katarsis. Aristoteles har beskrevet katarsis, som skabes når teaterpublikummet deltager i de følelser der udtrykkes i drama eller tragedier. Men katarsis, som er resultatet af kreative teknikker, er mere direkte og tilfredsstillende.
Kreative udtryk kan fremkomme i en grov og primitiv form eller det kan være resultatet af forarbejdningsprocessen, som det tidligere er nævnt. Det, at det ofte tager en symbolsk form forhindrer ikke dets frigørende effekt, for både ubevidste og bevidste drifter kan finde forløsning via en indirekte og symbolsk form. Dette giver muligheder for en omfattende anvendelse indenfor psykoterapi, uddannelse og lederskab af masserne.
Det kreative udtryk som fremkommer på de højere, overbevidste niveauer af det ubevidste er anderledes. Det fremkommer gennem vækkelse af potentialer, som selvom de er til stede i alle mennesker, ofte er i dvale. De bliver nogle gange vakt gennem en magtfuld påvirkning fra ualmindelig stærk stress eller nødsituation eller som respons på en stærk appel. Blandt disse højere lyster, begær og aspirationer, som for nylig er blevet erkendt blandt flere psykologer er: Lysten til selvudvikling; behovet for at kende og forstå meningen med livet; kærlighed i dets højere aspekt, som medfølelse eller altruisme; aspirationen til at forbinde sig med et større hele og med højere realiteter og væsener. Realiseringen og udfoldelsen af højere værdier af etisk, æstetisk og religiøs natur.
Disse højere drifter finder i det moderne liv et klima, som fejler med hensyn til at opmuntre og stimulere dem, men også som er direkte ugunstigt og fjendtligt. Da følelser, fantasi og de forskellige former for spirituel udtryk bliver betragtet som værende uden nogen praktisk eller økonomisk værdi, bliver de negligeret og undertrykt af den bekymrende jagt på effektivitet og succes. De bliver ikke forstået og værdsat og bliver betragtet, som noget direkte forstyrrende. Når børn sommetider giver spontant udtryk for dem og det gør de oftere end voksne, da de har færre hæmninger, bliver de ikke sjældent hånet eller latterliggjort af deres fornuftige voksne. Dette frembringer undertrykkelser, der på nogle måder svarer op på andre måder modsvarer dem frembringes i forhold til de lavere drifter og det har alvorlige konsekvenser, så som oprør, depression, en følelse af psykologisk isolation og forvirring.
De højere drifters kreative udtryk frembringer yderst positive resultater. Det fremkalder glæde og
giver krydderi på tilværelsen, det udvider bevidsthedsfeltet, det skaber "højdepunktsoplevelser" oplevelser, som Maslow udførligt har beskrevet. (1962) Det hjælper med at integrere personlighedens mangfoldige aspekter og funktioner til et større og rigere hele, og tilvejebringer dets psykosyntese. Det opstarter en proces af indre kreativitet, som kan kulminere i en reel skabelse og genskabelse af personligheden.
Ud over disse generelle resultater, har opvågningen af det overbevidste og dets gennemtrængen ind i den bevidste del af personligheden meget specifikke og gavnlige virkninger. Et er en tidlig udvikling af de sproglige talenter, som nogle gange tydelig viser sig i typen og kvaliteten af det udtrykte. Mekaniske færdigheder, litterære eller kunstneriske gaver eller organisationstalent - kan alle fremkomme og være en kilde til opmuntrende selvrealisering for barnet eller teenageren. Den unge oplever en levende, sommetider entusiastisk interesse i at kultivere og udvikle det nyopdagede potentiale. Nogle gange sker dette i så udpræget en grad at barnet bliver betragtet, som et højtbegavet individ. Der burde ikke være grund til at fremhæve det værdigfulde i denne opdagelse, såvel for individet og samfundet som et hele. Men selvom opdagelsen og den behørige uddannelse af dette uvurderlige menneskelige materiale, dette "psykologiske uran", er ved at blive betragtet, som en af de væsentligste uddannelsesmæssige opgaver, bliver det stadig langt fra mødt med tilstrækkelig opmærksomhed og anvendelse.

Teknikker til kreativt udtryk

Der er tilstrækkelig information til rådighed omkring principperne og de generelle teknikker til kreativt udtryk og da børn og voksne tager dem til sig med glæde kan de med lethed integreres i undervisningen. Der er sandelig mere behov for regulering end stimulering.
Det mest simple er frit at stille anvendeligt materiale til rådighed for eleverne. I begyndelsen består det mest af dynger af papir og farvepensler. Senere kan noget plasticmateriale, let at forme, fremskaffes. Der er to måder hvorpå læreren kan introducere kreative udtryk. Et er at opmuntre eleven til frit at tegne alt hvad han ønsker eller som kommer til eleven. Tale og skrive udtryk skal også opmuntres.
En anden metode er, at inspirere eleven med en start ide eller forslag og, som leder hans fantasi ind i en kreativ proces. Eleven kan for eksempel præsenteres for et objekt, som et bjerg, havet, en blomst, en frugt eller et dyr og så bede eleven om at bygge en historie op om dette. Det er erfaret at musik og lyde ligeledes kan inspirere eleverne, især de auditive typer.
"Meningsfyldte" billeder kan også være en effektiv opmuntring. Dette er basis i testen " Thematic Apperception Test" (TAT). Men, hvor denne test har til hensigt at afdække undertrykte følelser og komplekser, er vores formål at fremvise billeder med æstetisk værdi og udvalgt til at aktivere det overbevidste sind. Sådanne billeder eksisterer i rige variationer. En gruppe af billeder består af store mænd eller kvinder og mytiske figurer, som repræsenterer "de ideelle forbilleder" Naturobjekter er en anden kategori og til at starte med kan man vise simple billeder, som giver behagelige associationer så som blomster eller frugt, senere kan kan billeder med større perspektiver, så som høje bjerge, vandet, himlen med stjerner og galakser.
Bevægelse giver mulighed for at udtrykke sig direkte, og det vækker glæde både hos børn og voksne. Først kan læreren opmuntre til simple rytmiske billeder, men senere få eleverne til frit at udtrykke forskellige højere følelser, så som glæde forundring, beundring osv.
Perioden mellem oplægget og det aktive udtryk, kan bruges til forberedelse i stilhed. Selv små børn kan lide dette og accepterer det, som øvelsen i stilhed på Montessoris skoler har vist. Med ældre børn kan man udvikle dette "mellemspil" til direkte mental meditation, i form af refleksion eller en stille "grublen" over det præsenterede emne, ide eller billede.

Lærerens rolle

Selvom vægten lægges på det fri udtryk, så betyder det ikke at lærerens rolle reduceres til en næsten passiv funktion tværtimod, der kræves et aktivt samarbejde og megen dygtighed. Han skal forsøge at skabe en positiv psykologisk atmosfære med god kontakt til eleverne og en god klassestemning. Dernæst skal han opmuntre og værdsætte det løbende arbejde.
En anden og meget vigtig og svær funktion er en præcis tydning af den symbolske, og ofte gemte, mening i det udtrykte. Det hører med til den spændende og interessante del, at selv voksne ofte ikke har nogen ide eller bevidst forståelse af hvad de har udtrykt. Det sker ofte med drømme og en af målene med psykoanalyse er at tolke dem. Men det kontroversielle, som dette kan fremprovokere indikerer, at den korrekte fortolkning ikke fremkommer let. Det kræver en stor viden om psykologi og et indgående studie af symboler og den individuelle og kollektive betydning her af. Der kræves et åbent sind, som ikke er fyldt med fordomme fra forskellige teorier og en intuitiv indføling og til sidst stor forsigtighed med at formulere en fortolkning.
Nogen gange indeholder symbolerne en direkte besked. Det giver et klart billede af personens eksistentielle eller centrale problem og hvordan det kan løses. I sådanne situationer har den korrekte "dechifrering" en afgørende undervisningsmæssig betydning.

Anvendelse

Et stort antal progressive lærere har eksperimenteret med kreative udtryk og har brugt det i større eller mindre udstrækning i deres arbejde. Der er ingen grund til at udpege disse i USA, da de vil være læseren af denne journal bekendt. Denne artikels begrænsninger tillader mig kun at nævne
et par stykker i Europa og en i Sydamerika. Kreativt udtryk er blevet udviklet i Montessoris skoler. Personligt udtryk gennem bevægelse er basis på Dolcroze instituttet (Geneve) og eurytmi på Steiner skolerne. Professor Sofia Vignoli (Arezzo, Italien) bruger ekspressiv dans og psykodrama. "The Ecole d´Art Martinot" (Paris) beskæftiger sig med de fleste ekspressive teknikker, men med artistiske formål. Madam Berge (Paris) har udviklet en metode til kropslig kultur beregnet til at udvikle elevernes psykosyntese i kombination med andre psykosyntetiske teknikker.
Feltarbejdet, som er gjort af Argentineren Maria Zazo Bonomo kræver en kort kommentar. Hendes eksperimenter med brug af kreativ fantasi og udtryk har foregået gennem adskillige år, hovedsagelig med grupper af elever fra 4 til 14 år, de fleste ukultiveret og opsamlet på gaden.
Her er en af hendes benyttede teknikker. Efter et par minutters stilhed vil hun i klasselokalet begynde på en historie og derefter bede hver elev om tilføje en bid, ved at visualisere den scene han eller hun foreslår. Hun siger for eksempel: "Lad os forestille os selv ved havet, hvad ser vi?
Eller - En solopgang er under opsejling, hvad oplyser den? Hver elev kommer så med deres eget bud.
Denne gruppeaktivitet interesserer børnene meget og giver dem en følelse af at være medforfattere i en kollektiv handling. Signora Zazo benytter ligeledes nogle takter fra et simpelt stykke musik, fx dem der er skrevet af Schumann for børn, for at simulere dem. Hun hjælper dem også til at værdsætte skønheden i digte, farver og deres kombinationer og ved simple objekters former.
Hendes resultater har været meget opmuntrende, frigørelse af indestængt energi (katarsis) glæde, forbedret opførsel, selvdisciplin, samarbejde (sommetider hjælper de ældre elever spontant de yngre) og opdagelsen af kunstneriske evner. Nogle af eleverne er senere blevet designere, dekoratører eller arkitekter.

Konklusion

Som konklusion er jeg overbevidst om at værdien af kreative udtryk, kan betragtes som vel konstateret. Derfor vil jeg understrege, at det som der er stort behov for og som burde betragtes med stor alvor af alle lærere, ikke så meget er den teoretiske diskussion eller analyse, men at praktisere kreativt udtryk i alle former for undervisning og i familieopdragelsen.
Et af de vigtigste mål med undervisning vil derved blive nået; at frigøre og frembringe det store menneskelige potentiale, som eksisterer i et hvert menneske, uopdaget og ubrugt på menneskets uudforskede højere niveauer.

Referencer
Anderson, H.H. (redaktør) Creativity and its Cultivation, New York, Harper, 1959
Assagioli, R. Dynamisk psykologi og psykosyntese, findes i bogen Psykosyntese, Levende Visdom, 2005
Selvrealisering og psykologiske forstyrrelser, findes i bogen Psykosyntese, Levende Visdom, 2005
Undervisningen af begavede og højtbegavede børn, kan inden længe læses på www.psykosyntese.dk
Maslow, A.H. Toward a Psychology of Being. New York, Van Nostrand, 1962