Nærvær, opmærksomhed, fordybelse og empati
”Foreningen til fremme af livskundskab, eksistentiel fordybelse og hjertets intelligens i det pædagogiske arbejde med børn.”
I august 2007 blev ”Foreningen til fremme af livskundskab, eksistentiel fordybelse og hjertets intelligens i det pædagogiske arbejde med børn” stiftet. I den sammenhæng gav det mening at samle arbejdet under begrebet spirituel eller eksistentiel intelligens – den 9. intelligens, hvor Howard Gardners kategorisering bliver brugt.
Foreningens medlemmervar ved dennes begyndelse: Anders Laugesen, Helle Jensen, Jes Bertelsen, Jesper Juul, Katinka Gøtzche, Matias Ignatius, Michala Petri, Michael Stubberup, Peter Høeg, Renée Toft Simonsen, Steen Hildebrandt. Foreningen har afholdt en stor konferencen "Den 9. intelligens" i Radisson SAS Scandinavia Hotel Århus for ca. 750 mennesker, der på forskellig vis arbejder med børn til daglig.
Foreningen afholder kurser i hvordan der i børns hverdag i skole og institution kan arbejdes med at udvikle nærvær, opmærksomhed, empati, spontanitet, livsglæde samt evnen til at finde den indre ro.
Der vil blive arbejdet med fem typer af enkle redskaber, der kan hjælpe børn til en dybere kontakt med sig selv og med hjertets intelligens. Læs nærmere på foreningens webside.



