Print

skole børn meditation lyd bevidsthed
age til artikler


Meditation i uddannelsen

af Roberto Assagioli

 

 
 
 

En alvorlig mangel i moderne uddannelse er fraværet af brugen af meditation. Vi forsøger derfor at foreslå anvendelse af meditation i forskellige faser af uddannelsesforløbet.

Koncentration

Børn kan umiddelbart virke som om de mangler evnen til koncentration. Men et mere udførligt studie af deres spontane opførsel viser at hvis de gribes af et eller andet eller med forundring betragter noget, så gør de det med en forbavsende og ofte vedvarende koncentration. Den indlevelse et barn betragter insekter eller skyer på, virker overvældende og er velkendt. På moderne skoler bliver det bemærket, hvordan børn studerer undervisningsmaterialet med intens koncentration.
Det er tydeligt, at børn besidder en medfødt evne til koncentration, som kan blive yderligere udviklet og brugt konstruktivt. Da deres sind ofte er mere åbent og fri af personlige bekymringer, klarer de sig ofte bedre en voksne.

Observation

Øvelser med omhyggelig observation må trænes, både som start til meditation og som general nytte i alle aktiviteter og fag. En simpel øvelse er at vise eleverne nogle forskellige objekter, som de får lov at observere en kort stund, for så bagefter at skulle beskrive dem nøjagtigt med form, farve, antal osv. Kipling har en vidunderlig beskrivelse i hans novelle "Kim" (som indeholder andre psykologiske pointer og eksperimenter med spirituelle dimensioner)
En anden lignende øvelser går ud på at vise eleverne et billede for derefter at beskrive det nøjagtigt. Efter et stykke tid bliver billedet kort vist igen, så de kan medtage, hvad de ikke fik i første omgang og evt. fejl kan ændres. Denne type øvelser bør ligeledes laves skriftligt for at spare tid og træne skriftligt arbejde.
En anden lidt sværere øvelse er selviagttagelse, men unge mennesker kan gøre det og er allerede interesseret i det. Eleverne skal beskrive tanker, følelser, impulser og billeder fra deres indre verden, som spontant opstår i deres ubevidste og bringe det ind i det oplyste bevidstheds felt.

Visualisering

En anden gruppe øvelser er visualisering. Den første og mest simple er med lukkede øjne at "se" et nummer, som om det var skrevet på tavlen. Man begynder med et enkelt nummer, indtil eleven udvikler sine evner og bliver i stand til at "se" et nummer for sit indre øje. Man udvider øvelsen hen ad vejen. Andre ting som er egnede til visualisering er, farvede geometriske former (firkanter, trekanter cirkler) og tre dimentionelle former (kubes, pyramider) evt. mere komplekse former, menneskelige figurer og landskaber. Disse øvelser er ligeledes nyttefulde for den studerende, da man umiddelbart selv kan kontrollere resultaterne. En udvidet øvelse for teenagere er at visualisere, hvad man ønsker sig. Se foran sig en model af det man ønsker at blive.


Refleksiv meditation

Observations- og visualiseringsøvelserne forbereder en til videre praksis i meditation på forskellig måde. Den første er refleksiv meditation og den praksis bliver brugt i skolerne uden dog egentlig at blive betragtet som en praksis. Vi bruger den til løsning af matematiske opgaver eller andre opgaver, hvor der kræves refleksiv tænkning. Men udviklet yderligere og systematisk vil det kunne bruges langt videre end tilfældet i dag.
Læreren vælger dagens meditations tema, noget simpelt så som en sten, en blomst eller en blyant. Eleven bliver bedt om at iagttage genstanden med opmærksomhed og derefter reflektere over dets form, dets natur, dets kvaliteter, dens brugsværdi og komme frem med alt det som dukker op i hjernen omkring denne.
Selv her er skriftlige øvelser at foretrække. Man kan skrive både under eller efter forløbet. Alle objekter kan bruges til refleksiv meditation. Teenagere kan med udbytte meditere på reglerne der vedrører: Rette relationer, god vilje og gruppe aktiviteter, som er meget brugbare, simple og nemme at praktisere. Unge mennesker er i stand til at forstå betydningen af ordene og kan forsøge at implementere dem i deres daglige liv. De er tæt knyttet til den nødvendige udvikling mod forening og syntese.
Træningen i refleksiv meditation er en træning i kunsten at tænke. En måde at lære at tænke selvstændigt og originalt og bør opmuntres og trænes både i skolen og i hjemmet.
Refleksiv meditation kan blive stimuleret og trænet ved hjælp af spørgsmål brugt i psykologien.
Det vil være nødvendigt at benytte spørgsmål stillet af den studerende selv, da det opmuntrer til mental aktivitet og hjælper eleven med at løse personlige problemer og tvivl.
Bøn er altid blevet betragtet, som "hjertets vej", men bliver generelt opfattet, som værende en handling knyttet til religion. Vi vil nævne bønnen her, blot for at gøre opmærksom på at den hører under "Loven om spirituel tilnærmelse" og at den kan bruges af alle ligeledes i undervisningen, i grupper, for individer, i familien og i skolen.
Selv i lande, hvor religiøse bønner er forbudt i skolen, fordi der er en skarp adskillelse mellem religion og uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at erstatte bønner med meditation.


Receptiv meditation

Uddannelse har mange muligheder for at benytte receptiv meditation. Det første stadie er stilhed. Dette har ligeledes den fordel, ud over den generelle nytte, at det er en modvægt til den ydre støj omkring os og mangel på indre stilhed, som følge af tiltagende ekstroversion, dynamisk handling og mental aktivitet. Situationen i dag er så tilspidset, at mange unge ikke værdsætter stilhed og ligefrem bliver skræmt af den! Mange unge finder stilhed ubærligt. Mange bidrager derfor til den generelle støj ved konstant musik for fuld udblæsning!

Ikke desto mindre kan man lærer dem at værdsætte stilhed! Dette bliver bevist i Montessori´s skoler, hvor "praktiseret stilhed" udøves regelmæssigt.
Her bringes et meningsfuldt vidnesbyrd fra Mrs. E. Herman, fra hendes bog "Creative Prayer"

"… Et stadie af harmoni og balance skal indlæres allerede fra barndommen gennem udførelsen af naturlig disciplin. Vi må erkende at træningen og kultiveringen i stilhed er en vigtig del af sand uddannelse. Børn har i modsætning til hvad det ofte virker som, en formidabel evne til at være stille. Hvis man er i tvivl, så oplev en stilletime i en af Montessori`s skoler. Gardinet er trukket for, signalet er givet og hvert barn sidder med et roligt nedsænket ansigt. Der er fuldstændig stilhed og ikke søvnighed. Det bliver ikke kaldt for meditation, men alligevel sker der det samme som under meditation. Når lærerens stemme kalder på eleverne en efter en, kommer de alle med begejstring i øjnene. Der er noget dybt i deres frydefulde øjne, noget mere end almindelig sundhed og psykisk fred. En mærkelig skønhed, en friskhed som morgengry, præger børnene, en vitalitet og charme udstråler fra børnenes natur. (læs ligeledes M. Montessori "The secret of childhood") Hvad man end mener om Montessori`s skolesystem, vil få tvivle på visdommen af disse morgenaktiviteter."

Receptiv meditation kan praktiseres både i skolen og i hjemmet, som en form for gruppeaktivitet. Når familien står over for et problem eller en konflikt, så har receptiv meditation vist sig at være et nyttigt redskab til at finde brugbare løsninger. Denne metode frigør det personlige element i konflikten og løfter problemstillingen op på et højere niveau, hvorfra intuition via det overbevidste kan strømme ind. Receptiv meditation kan anvendes i klasser med teenagere efter en kort indføring. Det kan hjælpe med til at vække intuitionen, inspirationen og spirituel selvrealisering.
Det højeste mål for meditation er at nå Selvet og undervisningen i spirituel psykologi er en forberedelse til dette. Forældre og lærere vil finde værdi i Selv-identifikationsøvelsen (se www.psykosyntese.dk/a-80/) for at nå frem mod dette mål.

Skabende meditation
Til sidst er der meditationsmetoden skabende meditation. Denne "indre handling" giver gode resultater og er nødvendig for at afbalancere den megen og overdrevne fokus på ydre aktiviteter. Teenagere kan undervises i dette i en elementær form, mens de mere avancerede former kan studeres på universitetet eller på videregående uddannelser.

At omsætte meditation i hverdagslivet i forbindelse med uddannelse kan endvidere føre til.

1. Etablering af rette menneskelige relationer i familien mellem børn og voksne og blandt børnene selv. Disse relationer er for tiden dårlige i mange familier af grunde som allerede beskrevet. Et andet og vigtigt område er rette harmoniske og konstruktive relationer mellem elever og lærere. Forholdet mellem eleverne indbyrdes giver, selvom det almindeligvis er bedre, ofte en anledning til konflikter mellem individer og grupper, derfor er træning i gruppesamarbejde særlig nyttigt. De højere skoletrin bør tilbyde instruktioner til at praktisere rette menneskelige relationer uden for skolen og i det sociale liv generelt set.
2. Den gode vilje er essentiel i at opnå den rette motivation og er især nødvendig som modvægt mod separatisme og egoistisk brug af viljen. Vi må give det den største opmærksomhed i uddannelsessystemet, først og fremmest gennem hensynsfuld og venlig adfærd over for andre, dernæst som den aktive og dynamisk kvalitet af viljen selv.

Gruppeaktiviteter er rødderne i samarbejdet både i familien og i skolen. Socialt engagement tilbyder et stor felt af handlemuligheder og dette må udøves gennem alle årene i skolen.