Tanker om naturbevidsthed i relation til samfundet

af Keld Søgaard

Vi har med vores moderne informations- og industrisamfund og den enorme byudvikling fjernet os afgørende fra vores naturrødder. Vi har ikke bare fjernet os fra vores ophav, vi har afskåret os fra en videns- og energiressource, som har afgørende betydning for vores velvære og vores forståelse af os selv. Ved at opleve glæden i nærværet med naturen, får vi kontakt med vores egne dybere lag. Vi er forbundet med naturen og en tæt kontakt med naturen fremmer vores intuitive forståelse af de universelle sammenhænge. Ophold i naturen bringer ro i vores sind og krop og samtidig klarhed i vores tanker.
Nye undersøgelser fra Sverige har vist, at stresfaktoren på en arbejdsplads reduceres væsentligt, hvis medarbejderne har mulighed for at gå ud i en have, køkkenhave og lign. Ophold i naturen giver ro i krop og sjæl og hjælper os til at hvile i os selv. Dette gælder selvfølgelig også for børn. Naturen er meget andet end blot frisk luft, et kønt syn og et nødvendigt spisekammer, naturen er en levende bevidsthed, som vi kan forbinde os med ved at arbejde og opholde os i naturen. Vi er fysisk og psykisk forbundet med naturen.

Tidligere kulturer har levet ud fra forståelsen af vores forbundenhed med naturen.
Naturen var levende og "Guderne" levede i naturen. Vores moderne livsopfattelse og naturvidenskabelige erkendelser har "afmystificeret" dele af naturen, men samtidig afskåret os fra en central forståelse af vores indbyrdes afhængighed. Naturvidenskaben har skabt forståelse for det økologiske systems sammenhæng, men den fulde forståelse for, at mennesket ikke eksisterer som en adskilt faktor, men indgår som en del af naturen både fysisk og psykisk (og bevidsthedsmæssigt) er gået tabt.
Med den positivistiske tankegangs udbredelse, som har været den herskende livsopfattelse i vores samfund de sidst par hundrede år, fjernede vi os fra denne bevidsthed.
Vi er ikke adskilt fra naturen, men vi indgår i en helhed. Et kendt fænomen for tidligere "naturfolk" overalt på kloden. I udeskolerne og med naturklasser vil vi genskabe denne følelse og oplevelse af helhed.

 

Den moderne fremmedgørelse

Fremmedgørelse over for naturen (og dermed os selv), som det tyvende
århundredes samfundsudvikling har medført, har desværre forårsaget massive problemer for det moderne samfund. Vi konfronteres i dag med bagsiden af den stigende materialisme, så som en følelse af meningsløshed, isolation, som igen giver problemer med vold, misbrug af alkohol, narkotika, nervemedicin og andre stimulanser. Fremmedgørelse over for naturen har ført kloden ud i store forureningsproblemer. Den moderne tro på, at mennesket er adskilt fra naturen og hævet over den, har bragt os i et misforhold til naturen og har muliggjort en udnyttelse og rovdrift på naturen, som rammer tilbage på mennesket og samfundet. (læs bla. Arne Næss, norsk økolog/filosof). Derfor er det nødvendigt at fremme, udvikle og genskabe tidligere kulturers naturbevidsthed og følelse af helhed, sammenhæng og ansvarsfølelse.
En moderne skole må derfor tage udgangspunkt i dette og børnene skal ikke blot lære om naturen gennem en miljø- og biologiundervisning i klassen, de skal selv opholde sig derude, de skal opleve, glædes og udfordres i et naturligt miljø og dette i alle fag!

Det at beskæftige sig med naturen skal ikke blot være en mental hjerne aktivitet, hjertet og følelserne skal med!

 

Vi skal arbejde med og ikke imod den tekniske udvikling

Vi skal ikke "tilbage til naturen" men bruge de moderne tekniske fremskridt, som computere og lign. og de naturvidenskabelige erkendelsesmæssige fremskridt, med et bæredygtigt ansvar for øje. Vi skal arbejde ud fra en holistisk erkendelse af at mennesket fysisk, psykisk og bevidsthedsmæssigt udspringer af naturen, eller med andre ord er natur.Vi lever i symbiose med naturen og vi skal indordne det moderne samfund i denne symbiose. Det er min holdning, at vi ved læring i naturen får betydelig gladere og sundere børn, hvis læring stimuleres optimalt. Vi har mulighed for at undervise med udgangspunkt i teorierne om de mange intelligenser (Gardner) Fysisk og psykisk stimuleres børnene bedst muligt. Som adskillige forsøg har vist, vil mange af de urolige børn, som den danske folkeskole må slås med, finde bedre udfoldelsesmuligheder ved at blive undervist og udfordret i den fri natur. Deres energi vil blive forvandlet fra rastløshed til kreativ udfoldelse. Selvfølgelig skal en moderne skole benytte mulighederne for fag- og klasseundervisning, hvor det er hensigtmæssigt, da det i mange sammenhænge er optimalt at undervisningen finder sted, hvor der er adgang til faglokaler. Men den faglige undervisning skal også benytte sig af uderummets mange muligheder og stimulere barnets mange fintelligenser.
Det er den moderne skoles udfordring at forbinde det moderne samfunds fremskridt med tidligere tiders visdom og natursyn.

Skolen skal ud i naturen og naturen ind i skolen!