Alice A. Bailey
Den ny tidsalder henviser til jordens
astrologiske tidsalder fra årtusinde skiftet og ca. 2000 år
frem og kaldes vandbærerens tidsalder
Tidsalderen fra Kristi fødsel og til millenium betegnes som fiskens
tidsalder
Her kommer et oprids af nogle af de
centrale punkter i Alice A. Baileys bog
"Undervisning i den ny tidsalder"
Bogen er meget omfattende og svært tilgængelig (for begyndere)-
dette er kun et meget lille sammendrag
En ny undervisningsteori må indeholde følgende
tre fundamentale behov:
1) En psykologisk teori om det menneske, der skal "opdrages
og uddannes" (psykologi/filosofi)
2) En social teori om hvilke samfund man vil forsøge at
skabe eller bevare, som et passende grundlag for de kulturelle idealer,
der forkyndes. (sociologi-samfundsfag, historie.)
3) Et verdensbillede eller en kosmologi, en teori om menneskets
plads i universet, hvori mennesket både er tilskuer og aktør.
(holisme)
Et kosmologisk livssyn indebærer bla. en syntese
af vestlig og østlig videnskab i samklang med filosoffer som Pythagoras,
Platon og Bruno, et verdens billede, der svarer til østens filosofiske
panteisme, hvor mennesket kan føle ærbødighed for
naturen, fordi naturen fortjener ærbødighed og ærefrygt.Ud
over de tre eksisterende fakulteter humaniore, sociologi og naturvidenskab,
skal der oprettes et nyt fakultet for sammenhængende studier.(holisme)
Det skal beskæftige sig med den indbyrdes sammenhænge mellem
de forskellige videnskabelige grene og evnen til at danne en syntese.
Undervisningen har andre formål end at tilfredsstille materielle
behov og gøre livet mageligt.
Undervisningen har tidligere i store generelle træk været
tilbageskuende og ikke fremadrettet.
Undervisningen har fortrinsvis drejet sig om at opøve den lavere
tænkning og et barns evner er stort set blevet bedømt ud
fra dets reaktion på den samlede informations evne, dvs. de indsamlede
og ordnede data, der blev meddelt lidt efter lidt, sammenfattet og tilrettelagt,
således at barnet var rustet til at tage konkurrencen op med hensyn
til informationer, andre mennesker besidder. Undervisningen har trænet
paratviden og hukommelse.
Der er tre hovedformål med undervisning:
At gøre mennesket til en intelligent samfundsborger, en selvbehersket personlighed.
Gøre mennesket istand til at bygge bro over kløften mellem
de forskellige aspekter af dets eget mentale væsen.
De tre aspekter er:
1) Den lavere tænkning. -Det er dette aspekt undervisningen
normalt beskæftiger sig med.
2) Tanken eller sindets søn, som vi kalder sjælen.
(også kaldet solengel, kristusprincippet osv. ) -Normalt religionernes
felt.
3) Det højere abstrakte sind, ideernes vogter og det som
formidler indre oplysning til den lavere tænkeevne, når først
den er i forbindelse med sjælen. -Filosofien har beskæftiget
sig med dette område
Vi kalder det for:
1) Det receptive sind, tænkeevnen, som psykologien beskæftiger
sig med.
2) Det individualiserede sind, tankens søn
3) Det oplysende eller illuminerede sind, den højere tænkeevne.
Endelig må der skabes bro imellem de forskellige områder.
Hovedformålet for den fremtidige undervisning må være:
1) At koordinere og samstemme tænkeevnen og hjernens gennem en
korrekt forståelse af mennesket indre konstitution, især af
det æteriske legeme og kraftcentrene.
2) At bygge bro mellem hjerne- og tænkeevne- sjæl og således
skabe en integreret personlighed, som er et stadig bedre udtryk for den
iboende sjæl.
3) At bygge broen mellem den lavere tænkeevne, sjælen og den
højere tænkeevne, således at en opbygning af personligheden
bliver mulig.
Et hvert aspekt, betragtet som et lavere, kan altid blive et udtryk for
et højere aspekt. Dette er en fundamental sandhed.
Lærerens hovedopgave er:
1) At optræne elevens hjerne til at reagere intelligent på
de indtryk, der kommer ind via sanseredskabet med informationer om den
ydre håndgribelige verden.
2) At optræne elevens tænkeevne, således at den kan
opfylde sine tre opgaver:
a) Intelligent at behandle de informationer, hjernen giver den.
b) Skabe tankeformer, som svar på impulser fra det fysiske plan,
på emotionelle reaktioner, som opstår i følelsesbegærs-naturen
og på den tankeverden, som omgiver mennesket.
c) At orientere sig med det subjektive åndelige selv, så dette
fra at være en potentiel mulighed kan udvikle sig til at blive den
aktivt styrende. Personligheden integreres i sjælen.
I de første 14 år må barnet gives muligheder for
at eksperimentere på mange måder. Den rene erhvervsmæssige
uddannelse må der ikke lægges vægt på før
i den sidste del af uddannelsesforløbet.
Efter det 17 år skulle barnet gerne have fundet ud af i hvilken
retning dets livsimpulser går og i hvilket mønster livet
formodentlig skal tegnes efter.
Alle børn vil blive iagttaget ud fra følgende synsvinkler:
1) Astrologisk, for at bestemme livstendenserne og sjælens
specielle problem.
2) Psykologisk, ved at supplere det bedste af den moderne psykologi
med den viden om de syv stråletyper, der findes i Østens
psykologi.
3) Medicinsk, med særligt henblik på det endokrine
kirtelsystem samt de sædvanlige metoder med hensyn til øjne,
tænder og andre fysiologiske defekter. Sanse- og reaktionsmekanismen
vil blive omhyggeligt studeret og udviklet.
4) Erhvervsmæssigt, for siden at kunne hjælpe dem til
en placering i livet, hvor deres evner og anlæg bedst kan komme
til udfoldelse og sætte dem istand til at opfylde deres gruppeforpligtigelse
og sjælsopgave.
5) Åndeligt; Dvs. at den pågældende sjæls
tilsyneladende alder vil blive studeret og dens plads på udviklingsstien
omtrentlig anslået; mystiske og introspektive tilbøjeligheder
vil blive taget i betragtning og deres tilsyneladende fravær bemærket.
Koordination af:
a) Hjerne og responsmekanisme i fænomenernes ydre verden.
b) Hjerne og begærimpulser samt emotionelle reaktioner.
Disse elementer skal nøje studeres, for at give barnet den korrekte
støtte til dets udvikling.
Den tiltagende sjælsbevidshed skal fremmes gennem:
1) Vilje eller hensigt. Livet er bevidst styret af et åndeligt
formål.
Viljen til det gode, viljen til skønhed og viljen til at tjene.
2) Kærlighed og visdom. Bevidstheden om helheden.
Menneskesjælen skaber på følgende måder:
a) Sjælen skaber sit fysiske legeme, sin synlige fremtræden,
sin ydre form.
b) Sjælen skaber i tid og rum i overensstemmelse med sine ønsker,
derved bliver den sekundære verden til og vore moderne civilisation
bliver til udsprunget af sjælens begærs natur, begrænset
af formen.
c) Sjælen skaber ved hjælp af sin lavere tænkeevne,
derfor hele den verden af symboler, som beriger vores liv med interesser,
begreber, ideer og skønhed.
Harmoni skabes gennem konflikt. Det er menneskehedens følelse
af utilfredshed, som driver det fremad for til sidst at forenes og blive
et med sin sjæl. Det er bevidstheden om harmoni og skønhed,
som driver mennesket fremad på evolutionens vej til en sluttelig
forening med sit udspring.
Undervisningen må derfor arbejde med denne utilfredshed.
Undervisningens sande opgave er at skole det lavere menneske i at skelne
rigtigt og at udvikle sensitivitet over for sjælens visioner, således
at han kan skabe i overensstemmelse med sjælens hensigt og yde det
på jorden, som skal være hans bidrag til helheden.
Hengivenhed og orden (en vis pålagt rytme) er nødvendig for
eleven.
Udvikling af antahkaranaen (bevidsthedstråden eller regnbuebroen) er endnu et vigtigt mål.
Sutratmaen er den direkte livsstrøm, som flyder fra kilden til
det ydre mål eller form. Den er selve livet.
Antahkaranaen er et resultat af foreningen af liv og substans eller af
de fundamentale energier.
Symbolsk kan man sige, at anthakaranaen virker ovenfra og ned og er livets
nedstigen. Antahkaranaen skabes og væves, udvikles og skabes, som
følge af dette og den strækker sig nedefra og op.(eller udefra
og ind) fra fænomenernes ydre verden til virkelighedens indre verden.
Lavere menneske typer anvender sutratmaen (livsenergien), som den
passere igennem det æteriske legeme.
Gennemsnitsmennesker anvender næsten udelukkende den del
af sutramaen, der passere gennem astralplanet, deres reaktioner er for
størstedelen emotionelle og baseret på begær.
Intellektuelle mennesker anvender den del af sutratmaen, der passere
gennem mentalplanets lavere regioner ned gennem astralplanet til det fysiske
plan i dets to sektioner. De modtager energi gennem sindet og ikke
gennem begær som i de tidligere tilfælde.
Aspiranter på det fysiske plan anvender den del af sutratmaen,
der passerer gennem det abstrakte mentalplans to laveste underplan og
de begynder successivt at bygge antahkaranaen eller broen mellem triaden
og personligheden. Sjælens kræfter
kan begynde at gøre sig gældende.
Kandidater til indvielse og indviede op til tredje grad anvender
både sutratmaen og anthakaranaen som en enhed. Triadens kræfter
begynder at trænge igennem stimulere al menneskelig aktivitet på
det fysiske plan samtidig med, at det i stadig stigende grad vitalisere
menneskets tankeformer. Nøglen til skabelse af mayavirupaen findes
i den rette forståelse af denne proces.
Det må her bemærkes, at denne brobygning må finde sted
i bevidshedsaspektet og at den har at gøre med kontinuiteten i
menneskets bevidsthed om livet i alle hans forskellige aspekter. Den energi,
der anvendes til i bevidstheden at forbinde det fysiske menneske og det
astrale legeme, fokuseres i Solar plexus.
De forskellige alderstrin hvor i undervisningen skal målrettes:
Grundlæggende undervisning - Civilisation alder 1-14
Videregående undervisning - Kultur alder 14-21
Højere undervisning - Åndsliv alder 21-28
Almindelig menneskelig udvikling - Civilisation - Renselsens vej
Uddannelse af de sande oplyste - Indre oplysning - Discipelskabets vej
Frembringelsen af de sande oplyste - Indvielsens vej
Dette at udruste et menneske til at blive borger i Guds rige, er ikke
en religiøs opgave, som skal varetages af repræsentanter
for de store verdensreligioner. Dette bør være den højere
undervisnings opgave.
Esoterikeren, som skal undervise må derfor arbejde meget med sin
egen personlighed. Han må lære at skelne mellem fysisk energi
og indre energi og mellem de energier der kommer fra det emotionelle og
mentale område og som fokuseres gennem det æteriske legeme.
Esoterikeren opgave er at lære eleverne at erkende energi og kraft,
at skelne mellem de forskellige typer af energi, både i forhold
til sig selv og verdensforholdene og begynde at forbinde det sete og erfarede
med det som ikke ses, og som er betingede og bestemmende.
Dette er undervisningens sande formål og dermed den esoteriske
opgave.
Læs mere om esoterisk filosofi på
www.kentaurnet.dk
www.psykosyntese.dk
www.visdomsnettet.dk/