Hjertets intelligens | Meditation i skolen | Artikler om uddannelse og psykologi| lydmeditation | Links
Webside med artikler og links om undervisning og hjertets intelligens Læs mere her

 

forside

 

.

Fantasirejser er en rigtig god øvelse for børn til at træne deres fantasi og øve sig i visualisering. (Kan anbefales fra 3. kl. og op efter)

 

 

 

 

 

 

 

 

Fantasirejser for børn

Dette er et eksempel på en nem fantasirejse egnet for børn fra 9 år og op efter. Øvelsen kan varieres. Det er vigtigt, at alt foregår i trygge rammer.

Børnene ligger på gulvet i en rundkreds med hovedet ind mod midten. Hvis det ikke kan lade sig gøre af pladsmæssige årsager, kan de blot ligge på ryggen på en lille madras eller et tæppe rundt om i lokalet, eller de kan sidde på en stol.

Fortæl børnene, at de nu skal ud at rejse, men at det er en gratis og behagelig nem rejse, for den foregår i fantasien.

Det er her vigtigt at instruere børnene i, at de ikke må tale de næste 5- 10 min (så længe øvelsen varer).

Brug tid på at fortælle børnene, at de næste 5-10 min skal de ligge med lukkede øjne, lukket mund og lytte til musikken og instruktionerne. Der vil ikke ske noget overraskende, de kan trygt ligge med øjnene lukket - lige som alle de andre børn gør.

Spil noget behageligt roligt musik (new age eller stille romantisk klassisk)

Start med at sige til børnene, at de skal forestille, at de ser sig selv liggende i det rum, hvor de er lige nu. (Set oppe fra - i fantasien.) Lad dem ligge og forestille sig dette i ca. et min. Bed dem om at flytte sig op på taget (alt sammen inde i deres eget hoved - i fantasien) Stå et øjeblik på taget, og kig dig omkring herfra.

Det er vigtigt, at fortælle børnene, at det bare er en leg eller en drøm og at de må forestille sig alt det de vil i deres fantasi. Bed dem flyve op i luften og om at kigge ned på skolen (eller lokalerne, som de opholder sig i) Sig, at de nu skal flyve hen til et dejligt varmt sted med en strand, blåt hav og skinnende sol (stadig i deres fantasi.) Beskriv evt. dette sted, som du oplever det - for at inspirere dem - (palmer, en sandstrand, badende børn, små sejlskibe med hvide sejl) Når de er kommet frem, skal de lægge sig på stranden og slappe af- nyde bølgerne, solen og havets brusen. Hvis de oplever, at der kommer nogle forbi, eller der sker noget spændende, så er det helt i orden, men ellers lad dem ligge og danne billedet af stranden inden i deres hoved.

Beskriv strandstemningen, badende børn, sejlskibe og duft af havvand (for at fastholde dem i fantasien)

Lad dem ligge i stilhed, mens de lytter til musikken i ca. 2-3 min. Nu beder du dem om at gøre klar til at rejse hjem igen. Inde i deres tanker skal de nu rejse sig op og flyve op i luften og tilbage. De ser måske bakker, marker og kommer til sidst til den by, som de bor i. Her kan de se lokalerne, som de befinder sig i (eller skolen) - fra luften (alt sammen i fantasien). Dernæst skal de lande på taget. Gå til sidst tilbage og se sig selv ligge på madrassen eller tæppet i det rum, hvor de ligger. Kom tilbage ind i sig selv. Åben nu langsomt øjnene. Sig, at de skal ligge stille og tænke på alt, hvad de har oplevet.

Det er vigtigt, at tale med børnene om, hvad de oplevede. Hvis nogle har oplevet noget andet end stranden, så tal om det, og selv om nogle børn (især drenge) siger, at de har oplevet noget meget vildt med slagsmål og bomber og meget andet, så afdramatiser det og sig, at det var da pudsigt. Tal med dem om det, men skæld ikke ud over, at de har set noget andet, end det de blev bedt om, bare lad dem fortælle alt hvad de så.

Sammenlign det med en drøm.

Sørg for der er en tryg stemning, så alle går der fra med godt humør og opløftet stemning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

©2010 Kundskabet.dk

 

 

Kundskabet.dk| ©2003 Company Name