Hjertets intelligens er en bevidsthedstilstand, hvor vi er fokuseret i hjertet. De fleste mennesker er oftest fokuseret i tankesindet, også kaldet det mentale legeme, eller i emotionerne.
Vi analyserer tingene og vi tænker os frem til en rationel løsning - eller hvis vi er for meget i vores følelseslegeme, vil vores handlinger og tanker være meget emotionelle - dvs. følelsesladede.

Med hjertets intelligens fokuserer vi i hjertet og tænker og handler med udgangspunkt herfra.
Det giver en hel anden bevidsthedskvalitet, som også kaldes den 9. intelligens eller den eksistentielle intelligens - i følge Howard Gardner.
Med udgangspunkt i hjertet tænker vi helhedsløsninger eller holistiske løsninger, som ikke kun er begrænset til ens eget bedste, men som styrker menneskehedens bedste. Vi kan sige, at vi handler med udgangspunkt i selvet eller sjælen og forbinder os med kosmos - i modsætning til en bevidsthed fokuseret i egoet og begrænset til ens egen personlighed.

Vi oplever i disse tider, at der på verdensplan er kommet en større forståelse for, at vi som menneskehed er èn og derfor må stå sammen om at finde løsninger på verdens problemer. Dette ses tydeligst i FNs klimapanel, som forsøger at samle verden om en begrænsning af CO2 udslippet og en fælles løsning på klimaproblemerne. Det kan også udtrykkes ved, at vi hæver os fra personlighedens separatistiske niveau til sjælens kollektive bevidsthedsniveau.
Vi kan træne den 9. intelligens ved meditation og ved at lytte ind ad via meditation. Sindet skal koordineres med hjertets energi og ikke fungere løsrevet herfra.

Vi har i vores kulturhistorie set grusomme eksempler på, hvilke katastrofer mennesket kan udrette, hvis det ikke er fokuseret i hjertet, men kun tjener personligheden. Hitler og Stalin er vel de mest skræmmende eksempler på dette, men historien er fyldt med sådanne verdensherskere. Men på det personlige plan kan der ligeledes skabes personlige katastrofer, hvis vi ikke er fokuseret i hjertet.

Sålænge der findes en blomst kan erindringen om en højere verden ikke slettes ud.
Martinus (Livets Bog 1, stk.183)